"en uges intern drukhumor som eskalerer i en opvarmning" - razz

Hope There's Someone

hmm jeg må til at lære at byen ikke altid er noget man skal være opsat på. Igår var et godt eksempel... højdepunktet var nok min konfrontation med fortovet, alene på vej til nørreport mens to udenlanske mænd går forbi og griner hånligt. pludselig føler man sig ikke så nice i de nye højhælede, som man ligger der på knæ på de kolde brosten... egentlig bare mere som en lille, fuld og dum pige som har forvildet sig ind i den store farlige by. det var egentlig bare lidt dråben der fik bægeret til at flyde over for den aften. men det er ikke kun nederen... for tingene bliver sat lidt i perspektiv når man sidder med sår på knæene, alene, et random sted i københavn og får tårer i øjnene fordi man har ondt af sig selv.

så fra nu af er jeg færdig med at være ynkelig!

mens jeg halvfuld gik og overbeviste mig selv om at nu måtte det være tid til at være en stærk, uafhængig kvinde som kan tage vare på sig selv og ikke mister kontrollen, kørte den samme sang på repeat igen og igen i mit hoved.

http://www.youtube.com/watch?v=8b5HHRT8xvw

jeg indså lidt at lige meget hvor meget man benægter det har alle brug for en... en som spørger om man er ked fordi de kan mærke alt ikke er helt okay. en som man kan føle sig lille og beskyttet hos. en som gider holde om en hvis man er nede... uden nødvendigvis at stille spørgsmål.